Drengehjemmet · Sønder Vilstrup ved Kolding
Landerupgård
Minder fra en barndom, 1946-1953
Gamle minder her du finder,
minder fra de unge dage.
Tiden rinder, livet svinder,
og af venner og veninder
er kun minder snart tilbage.
Vil du høre min fortælling?
Det er, som du vel kan ane,
sådan en slags pærevælling,
rap! rap! fra den grimme ælling,
der ret aldrig blev en svane.
Bent Rosenmejer
Beretningen
Ankomsten
Beretningen er Bent Rosenmejers egne minder fra de syv år på skolehjemmet Landerupgård, som han fortalte dem videre.
Min far og mor blev skilt kort tid efter min fødsel. Mor døde i 1942, og efter nogle år hos forskellige familiemedlemmer blev jeg den 5. november 1946, da var jeg 9 år gammel, kørt til Landerupgård. Min værge, der hed pastor Åge Damtoft, fulgte mig afsted. Jeg husker togturen fra Ålborg som en trist affære.
Ved ankomsten blev jeg præsenteret for hjemmets forstander, Karl Boje Rasmussen, efterfølgende kaldt Boje, som viste sig at være en venlig mand. Den første tid har jeg kun glimtvis erindring om.
Vi blev vækket klokken halv syv, og efter en meget kold bruser skulle der laves morgenarbejde. Hver havde fået tildelt et job. Jeg skulle sammen med en lille flok ned i en kælder og skrælle kartofler, hvilket jeg gjorde i fire år. I slutningen blev der dog anskaffet en skrællemaskine, så vi kun skulle fjerne øjnene fra kartoflerne.
- Ankomsten
- 5. november 1946
- Da jeg kom til hjemmet
- 9 år
- På Landerupgård
- 7 år
- Konfirmationen i Sdr. Vilstrup
- Marts 1953
Hverdagen
Grød, brusere og kartofler
Morgenmaden
Efter morgenarbejdet var der morgenmad klokken otte. Den bestod hver dag af havregrød med en teske sukker på. Om det var for at spare, eller for at vi ikke skulle blive for tykke, ved jeg ikke, men al den tid jeg var der, var sukker og andet sødt en eftertragtet ting.
Bordet
Om søndagen stod den på havregryn og et rundstykke. For enden af bordene sad der en voksen, som ved alle måltiderne fik voksenmad, som vi kaldte det, serveret fra en bakke, vi på skift gik rundt med. Til middag fik vi varm mad, og om aftenen to smørrebrød, et sigtebrød og fedtemadder for resten.
Skolen og haven
Skolen var opdelt i tre klasser. Om vinteren var der skolegang hele dagen, mens der om sommeren kun var skole til middag. Om eftermiddagen arbejdede vi i Forbundshaven, det store gartneri, med lugning, frugtplukning og alt det andet. Gartneren var en meget striks mand, som ofte gav lussinger, mildt sagt.
Menneskene
Dem jeg husker
Lærerne og de ansatte, som jeg husker dem, med deres kaldenavne.
Hans C. IbovIbse
Førstelærer
Ivrig jæger, ofte med salonriffelen på skulderen. Sammen med et par drenge satte han fælder op for ilder, mår og andre pelsdyr; vi kaldte os Pelskompagniet. Når byttet blev solgt, fik vi en biograftur til Kolding. Ibse stod også for komedieloftet med kostumer til den årlige teaterforestilling på Bojes fødselsdag.
C.C. HansenHård negl
Gymnastik
Havde os blandt andet til gymnastik. Kaldenavnet siger vist nok alt.
Poul Jensen
Sløjd, dansk og regning
Hadte sløjd, dansk og regning og senere også gymnastik.
BeringSkipper
Fortælleren
Fortalte fra sit liv som sømand. Jovial og vellidt hos os drenge.
Vagn Jacobsen
Musikken
God til at synge og spille guitar.
Frk. Holm
Kontoret
Vores kontordame.
Frk. HansenMoster
Systuen
Stod for vedligeholdelsen af vores tøj og styrede systuen i den lange lave bygning.
Maria RauheMaraj
Vaskeriet
En ældre, stram dame fra vestjylland. Sørgede for at vi fik repareret vores sokker, for rengøringen af kontorer og forstanderens private gemakker samt vasken af vores tøj.
Frk. Bylow
Økonomaen
Rådede over spisesalen og køkkenet.
Johannes RasmussenRas
Gartner
En af gartnerne på Forbundshaven, hvor vi hjalp til med lugning, frugtplukning og alt det andet.
Gården
Sovesaler og storkekampe
Landerupgård havde en stor hovedbygning, hvor vi boede. Vi var 80 elever, senere blev det til 60. Øverst var sovesalene, som vi kaldte A, B, C og D. Vi sov cirka 20 drenge på hver sovesal, med de ældste på sovesal D.
På samme etage var vaskerummet med koldt vand og store vaskekummer samt en særdeles forhadt kold bruser, som vi hver morgen var under. Nogle af lederne havde et system, hvor den som kom først efter vækning skulle tælle til én under det kolde vand, den næste til to, og så fremdeles. Den sidste skulle så tælle til rigtigt mange, hvis man da ikke faldt om inden. Det skete desværre indimellem.
Bag flaghøjen, en af Nordens højeste, lå der en stor hestestald med cirka 14 heste, som tilhørte landbruget, der var forpagtet ud til forpagter Arentzen. Både stald og lade havde storkereder på taget, og de var altid beboet om sommeren. Dengang var der mange storke.
Når storken ankom i april, fik vi fri resten af dagen, så der blev kikket meget op i luften i de dage. Der var sommetider 12-15, som angreb de to reder. Så var der storkekamp, som vi kaldte det. Nu er der desværre ikke mange af dem tilbage.
Musikken
Trompeten og Vesterhavet
Da jeg havde været på hjemmet godt et års tid, blev jeg kaldt op til Boje, som spurgte, om jeg ville lære at spille trompet i vores orkester. Jeg sagde ja, og efter at jeg havde sunget en sang for Boje, han ville høre, om jeg havde en tone i livet, hvilket må have været tilfredsstillende, blev jeg kaldt over til musikstuen, hvor musiklæreren Billesbølle udleverede en trompet til mig.
Han kom jævnligt og underviste os nye. Han kørte hver gang fra Fredericia på sin knallert, sådan en med motor bagpå, og så hersede han med os. Vi spillede ved mange forskellige lejligheder, og jeg fik til opgave i flere år at spille morgensang ud af vinduet fra hovedtrappen. Stakkels fugle, der sad udenfor i træerne.
Bøje havde startet FDF på Landerupgård og anskaffet cirka 100 tønder land klit på Holmslands Klit ved Bjerregård, hvor vi hvert år var på sommerlejr. Vi marcherede derud med orkester, telte og forventning om dejlige dage ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Turen derud tog fem dage, hvor vi overnattede i forskellige landsbyer, underholdt med musik og spillede fodbold med de lokale drenge. Vi vandt næsten hver kamp.
I flere år spillede jeg også med orkestret ved genforeningsfester i Anslet i Sønderjylland. Vi øvede hele vinteren, blev indkvarteret i de forskellige hjem og blev rigtig forkælede. Det var omkring den 20. februar, så nogle gange blev det snestorm, og vi måtte blive et par dage ekstra. Åh, hvor vi nød det.
Juleaftenen
Noget helt specielt
Juleaften husker jeg stadig som noget helt specielt. Vi var der alle, da ingen fik lov til at tage på juleferie før juledag, så vi alle ligesom var i samme båd.
Den startede med, at orkestret spillede julesalmer foran hovedtrappen, hvorefter vi gik ned i spisesalen og spiste. Menuen stod på risengrød og gåsesteg. Derefter gik vi op i skolestuen, som var pyntet med grantræer, der dækkede den ene halvdel af lokalet som en lille skov. Alle træerne var forsynet med stearinlys, som gav varme og hygge.
Der sang vi julesalmer, og Bøje læste juleevangeliet og holdt en lille prædiken. Så kom for os det store øjeblik, hvor vi gik op i den store dagligstue til slik og julegaver. Der var smukt pyntet med små snelandskaber og mange granguirlander, som vi i dagene op til jul havde bundet ude i gartneriet.
Klokken cirka elleve gik vi til ro med tanken om, at dagen efter skulle vi på juleferie. Jeg skulle til Ålborg og være hos en kær onkel og tante.
Afskeden
Konfirmationen og hesten Musse
Næsten hver søndag var vi i kirke, for Bøje var en religiøs mand. Vi gik cirka fire kilometer til Sønder Vilstrup Kirke, og på hjemturen var der altid sjov og ballade.
Vinteren 1952 begyndte jeg sammen med andre at gå til præst i præstegården. Vi blev konfirmeret foråret 1953 med sort jakkesæt og besøg af familie hjemmefra. Blå Mandag blev fejret i Fredericia, og så var det legalt at ryge en gang om ugen.
Efter konfirmationen var det slut med skolegang. Jeg skulle arbejde i gartneriet, hvor jeg fik til opgave at passe gartneriets hest, en rolig, bredbagget arbejdshest ved navn Musse. Jeg lærte hurtigt at pløje, harve og radrense, og ofte kunne jeg om aftenen ride en tur, når hesten skulle vandes. Arbejdet med hesten er et af de rigtig gode minder, jeg har fra min tid på Landerupgård.
I sensommeren 1953 kom jeg i lære som elektriker i Ålborg og boede hos min onkel og tante i hele min læretid.
Stedet
Landerupgård gennem tiden
Gården ved Sønder Vilstrup sydvest for Kolding var meget mere end et drengehjem. Her er de vigtigste år fra dens lange historie.
- 1546Kronen fik gården ved mageskift med Peder Ebbesen Galt. Senere lå den under Koldinghus og blev drevet som ryttergods.
- 1867Ejendommen blev indrettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg. C.C. Møller ledede begge institutioner, den daglige ledelse lå hos hans søn Andreas.
- 1912Karl Boje Rasmussen blev forstander. Han stod på posten i 44 år, til 1956, og startede blandt andet FDF på stedet.
- 1923Landerupgård blev anerkendt som skolehjem.
- 1946-1953Mine syv år på hjemmet. 80 drenge, fire sovesaler, kartoffelkælderen, orkestret, storkene på laden og sommerlejrene ved Vesterhavet.
- 1956Boje Rasmussen gik af som forstander efter fire og firetyve år.
- 2015Behandlingshjemmet lukkede, efter at Landerupgård i næsten 148 år havde huset anbragte børn.
Kilder